dec 162011
 
jordbær 001

Hvis skylden for krisen på boligmarkedet var en jordbærkage, hvem skal så ha’ den?

Stavnsbundet.dk tog en uskyldigt udseende jordbærkagekage med til Finn Østrup, kaldte den skylden, og bad professoren vurdere, hvem der skulle ha’ kagen.

Se hans svar her:

Er du enig med professoren? Hvem – om nogen – synes du, bærer den største del af ansvaret for krisen på boligmarkedet? (kun et kryds).

dec 152011
 
Finn Østrup

Der er brug for et BIG BANG på boligmarkedet, mener professor Finn Østrup fra CBS.

Finn Østrup var en af de få økonomer, som på et tidligt tidspunkt advarede mod et løbsk boligmarked.

Advarslerne trængte ikke igennem til de ansvarlige politikere, og i dag står Danmark med et boligmarked, hvor faldende priser betyder, at stadigt flere danskere får negativ friværdi og bliver økonomisk stavnsbundne i deres bolig.

Finn Østrup er professor på Center for kreditret og kapitalmarkedsret ved Copenhagen Business School.

Hør professorens betragtninger her:

Hvem skal ha’ skylden for krisen på det danske boligmarked? Klik her for se Finn Østrups svar og vær med til at afgøre spørgsmålet

dec 092011
 

Jan Swyrtz, kendt fra programmet “Luksusfælden”, har gennem 17 år rådgivet gældsplagede danskere.

“Min erfaring med gæld er, at den sætter skel og sår splid i familier”, forklarer Jan Swyrtz, som er ejer og leder af den private gældsrådgivning Økonomicenteret i Aarhus.

Sammen med seks medarbejdere håndterer han økonomien for 2000 gældsplagede danskere. Fælles for kunderne er, at de har opgivet at styre deres egen økonomi og frivilligt har ladet sig sætte under administration af Økonomicenteret. Som kunde i Økonomicenteret får man et mindre beløb (cirka 3000 kroner), som man skal klare sig for. Alt andet håndterer centerets konsulenter.

“Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”

Sentensen fra Matthæus-evangeliet kunne meget vel stå som overskrift for det arbejde, Jan Swyrtz laver.

Jan Swyrtz har siddet overfor et hav af gældsplagede danskere. Og det er ikke småting, han har været ude for.

“Når de kommer til os, er der typisk gået mange års økonomiske spekulationer og frustrationer forud. Alt er maxet ud: realkreditlån med flex og afdragsfrihed, banklån og kreditkortlån. Mange af dem har været igennem overvejelser om skilsmisse og selvmord.”

Hør Jan Swyrtz fortælle om sine erfaringer med det gældsplagede Danmark:

dec 072011
 
IMG_3255-4

Opfordringen kommer fra sociologen Ole Bjerg fra CBS. I en kronik i Information talte han for en reformulering af den klassiske marxistiske opdeling mellem arbejdere og arbejdsgivere. I dag foregår udbytning mellem skyldnere og kreditorer, lød tesen. Og skyldnernes bedste magtvåben er kollektivt at nægte at afdrage. Citat fra artiklen:

“…hvis betydelige dele af under- og middelklassen i USA, Europa og andre steder i verden omsider fik nok af at sidde og vente på, at de hver for sig gik fallit og i stedet bestemte sig for kollektivt at holde op med at betale af på deres gæld, ville det være svært for selv den mest kyniske hedgefund manager at ignorere.

Pludselig ville det være folket og ikke de finansielle markeder, der bestemte værdien af pengene.”

Stanvsbundet.dk tog straks til CBS for at høre, hvad manden dog tænkte på:

Hvad mener du? Er kollektiv gældsnægtelse en mulighed?

dec 052011
 

For nogle er den tekniske insolvens i millionklassen. Det har også været tilfældet for tidligere Aqua-manager Søren Espensen Broberg Johansen, inden han gik konkurs i januar 2011. Hans hus er på tvangsauktion i fogedretten i Aarhus tirsdag d. 6. december.

Stavnsbundet.dk var med, da der forud for tvangsauktionen, var fremvisning af huset. Huset står som et katalog over friværdisfestens ubegrænsede, vulgære og trivielle fantasier: Glaserede teglsten øverst, nederst ”velværeafdeling” med dobbeltspa og sauna på opvarmet gulv af granit og fritlagte loftbjælker, ”Herreværelse” med billard og vinkælder, samtalekøkken med alukøleskab. Stor garage med plads til to biler.

Huset har været ubeboet, siden Søren Espensen Broberg Johansen blev erklæret konkurs. I køleskabet har forrådnelsen bredt sig. I vinkælderen har nogen drukket den sidste vin. Over alt ligger et fint lag støv. Uden for er den dyrt anlagte have groet til.

Søren Espensen Broberg Johansen er tidligere manager for Aqua samt for golfspilleren Søren Kjeldsen. Desuden har han et mislykket eventyr med håndboldklubben SK Aarhus bag sig.

Tirsdag den 6. december er huset på tvangsauktion for anden og sidste gang. Ved den første auktion gik buddet op til 3.740.000 kroner. Der er hæftelser for 13 millioner kroner. De fortæller deres egen historie.

Huset er købt den 27/6 – 2000

Ejerpantebrev 8/9 – 2000:                    516.409,46 kroner

Realkreditpantebrev 26/5 – 2004:    1.791.038,73 kroner

Ejerpantebrev 4/4 – 2007:                  1.823.125,00 kroner

Ejerpantebrev 26/9 – 2008:                2.500.000,00 kroner

Ejerpantebrev 26/9 – 2008:                1.000.000,00 kroner

Ejerpantebrev 27/10 – 2009:             2.000.000,00 kroner

Udlæg tinglyst 3/12 – 2009:                3.277.523,00 kroner

Udlæg tinglyst 20/10 – 2010:                   30.659,00 kroner

Udlæg tinglyst 8/12 – 2010:                     81.474,00 kroner

I alt:                                                           13.020.229,19 kroner

Se salgsopstillingen her: Salgsopstiling: Rosenvangs Allé 5

nov 082011
 
Skærmbillede 2011-11-11 kl. 22.06.34

Kortet viser prisstigningen i procent på en gennemsnitlig kvadratmeter fra 2000 til 2007.

Kortet viser en tydelig tendens til, at prisstigningerne var stærkest i det østlige Danmark, mens de var svagest i det vestlige Danmark. I Københavns Kommune er stigningen størst med 147 procent. Lige efter kommer Frederiksberg Kommune med en stigning på 146 procent. Frederiksberg Kommune er også den kommune, som har oplevet den største stigning i kroner. i 2000 kostede en gennemsnitlig kvadratmeter 14.828 kroner. Syv år efter kostede den 36.469 kroner. En stigning på 21.641 kroner.

I den anden ende af skalaen finder man Morsø Kommune, hvor prisen i perioden blot steg med 12 procent. I kroner er stigningen gået fra 4267 kroner til 4782 kroner. En stigning på beskedne 515 kroner over syv år.

Det er værd at bemærke, at kortet alene gælder parcel- og rækkehuse. Klik på nedenstående kort for at se udviklingen i din kommune.

Farveforklaring:
Rød: Stigning på 0 – 50 procent
Gul: Stigning på 50 – 100 procent
Grøn: Stigning på 100 – 150 procent

nov 072011
 

Svaret afhænger af, hvilken type bolig man vil sælge. Priserne på ejerlejligheder toppede i andet kvartal 2006. Dengang, for lidt over fem år siden, blev en gennemsnitlig ejerlejlighed solgt for 23.586 kroner pr. kvadratmeter. Siden da er prisen faldet til 18.534 kroner i andet kvartal 2011. Dermed er handelspriserne faldet med 21,4 procent.

For parcel-/rækkehus toppede priserne et år efter i andet kvartal 2007. Da blev en gennemsnitlig kvadratmeter solgt for 13.705 kroner. Seneste tal fra andet kvartal 2011 lyder på 11.689 kroner. Et fald på 14,7 procent.

Prisen på et fritidshus toppede senest af de tre i tredje kvartal 2007. Dengang blev en kvadratmeter handlet til 18.475 kroner. Nyeste tal siger 15.534 kroner. Et fald på 15,9 procent.

Tallene er hentet fra Realkreditrådets database