jan 042012
 

Professor i økonomi Jakob Brøchner Madsen var en af de meget få økonomer, der fra et tidligt tidspunkt advarede mod overophedningen på det danske boligmarked. Allerede i 2003 kom han med de første advarsler om, at væksten i boligpriserne var uholdbar. Dengang var han professor på Københavns Universitet. Siden er han flyttet til Australien, hvor han i dag er professor ved Monash Universitet.

Professor Jakob Brøchner Madsen

Stavnsbundet.dk fangede professoren trods 10 timers tidsforskel og stillede ham en række spørgsmål om dansk økonomi.

Hvad er det, der sker med økonomien?

Der har været en massiv gældsoppustning i Danmark og i Europa. Gælden er blusset op til dimensioner, som vi aldrig har set før i verdenshistorien, siden kredit blev opfundet for 5-600 år siden. For mange enkeltindivider har gælden nået en størrelse, hvor den ganske enkelt ikke kan betales tilbage. En del af opsvinget har simpelthen været drevet for lånte penge. De skal betales tilbage nu.

Obligationsgælden for ejerboliger og fritidshuse i Danmark (klik på billedet for at se grafen ordentligt)

Hvordan kommer vi som nation til at betale de lånte penge tilbage?

Det kommer til at mærkes på flere måder:

Der vil være mindre efterspørgsel. Når der er mindre efterspørgsel, så er der mindre vækst. Og når der kommer mindre vækst, så betyder det, at indkomsten ikke stiger så meget, som den ville, hvis ikke vi havde haft det her kunstige boble. Der har ikke været fald i lønningerne endnu, men det kommer. I Grækenland og i mange stater i USA, er det i gang. Jeg ved f.eks., at i universitetssektoren i USA er lønnen faldet med otte procent i 2011.

En anden ting man vil kunne iagttage er stigende arbejdsløshed. Beskæftigelsen burde allerede være faldet. Det er svært at forklare, at det ikke er sket endnu, men mistanken falder på, at det simpelthen er de polske arbejdere, som er draget hjem.

En tredje ting vil være, at det bliver sværere for iværksættere at få kredit til at starte en virksomhed op. Normalt bruger iværksætteren sit hus som pant, men med faldende huspriser er der ikke så meget at låne af, så alt andet lige vil det betyde færre iværksættere.

Hvem skal betale?

Det bliver alle. Aktieejerne har allerede betalt en del. Arbejderne har betalt gennem en mindre lønstigningstakst. En tredje gruppe – og den har jeg særlig sympati for – er småsparerne. De betaler også en del af gildet, når renten er så lav, som den er nu. Det gør de, fordi inflationen er højere end renten, så man i praksis betaler penge for at spare op. Også bankerne betaler gennem store afskrivninger. Det er i modsætning til USA, hvor Wall Street tilsyneladende slipper for at betale.

Start afspilleren, hvis du vil vide, hvad professoren mener om afdragsfrihed og flexlån. På lettere gebrokkent dansk og med australsk fuglekvidder i baggrunden.

Professor Jakob Brøchner Madsen om afdragsfrihed og flexlån by Stavnsbundet.dk

Ifølge professoren er en af grundene til de lave danske renter, at vi som nordboer har en høj skyldnermoral. Pengene flygter simpelthen nordpå. Start afspilleren og hør ham udlægge dette samt de finansielle markeder, som han beskriver som “rationelle i deres irrationalitet”.

Professor Jakob Brøchner Madsen om gældsmoral og finansielle markeder by Stavnsbundet.dk

Endelig kan du høre professoren komme med sine mest kvalificerede råd til teknisk insolvente boligejere. Hvis du vil nøjes med en opsummering, er den som følger: Søg professionel hjælp og begynd at betale af på gælden.

Professor Jakob Brøchner Madsens råd til de teknisk insolvente by Stavnsbundet.dk

dec 162011
 
jordbær 001

Hvis skylden for krisen på boligmarkedet var en jordbærkage, hvem skal så ha’ den?

Stavnsbundet.dk tog en uskyldigt udseende jordbærkagekage med til Finn Østrup, kaldte den skylden, og bad professoren vurdere, hvem der skulle ha’ kagen.

Se hans svar her:

Er du enig med professoren? Hvem – om nogen – synes du, bærer den største del af ansvaret for krisen på boligmarkedet? (kun et kryds).

dec 152011
 
Finn Østrup

Der er brug for et BIG BANG på boligmarkedet, mener professor Finn Østrup fra CBS.

Finn Østrup var en af de få økonomer, som på et tidligt tidspunkt advarede mod et løbsk boligmarked.

Advarslerne trængte ikke igennem til de ansvarlige politikere, og i dag står Danmark med et boligmarked, hvor faldende priser betyder, at stadigt flere danskere får negativ friværdi og bliver økonomisk stavnsbundne i deres bolig.

Finn Østrup er professor på Center for kreditret og kapitalmarkedsret ved Copenhagen Business School.

Hør professorens betragtninger her:

Hvem skal ha’ skylden for krisen på det danske boligmarked? Klik her for se Finn Østrups svar og vær med til at afgøre spørgsmålet

dec 152011
 

”Det er grænseoverskridende at umyndiggøre sine forældre, men der var ikke noget alternativ. Mine forældre har ikke forudsætningerne for at håndtere alvorlige økonomiske spørgsmål, og der er ikke nogen steder, de kan gå hen og få hjælp. Og jo mere jeg blandede mig, jo mere kunne jeg mærke, at de gerne ville have, at jeg skulle overtage ansvaret.”

Da Tina Margrethe Nielsens forældre i 2008 skulle på pension og ville sælge huset, så alt fint ud. Men hussalget viste sig at blive mere problematisk end beregnet. Tre år efter var de kommet ud med en gæld på 500.000 kroner.

Huset var købt i 1997 for 1 million kroner. Siden da var vurderingerne steget og steget. Tinas forældre havde belånt friværdien. Ikke noget ekstravagant. Nyt tag. Nyt gulv. En anlægsgartner til 12.000 kroner var det vildeste. Da de ville sælge i 2008, var huset belånt med 1,5 millioner kroner.

Første udbudspris var 1.600.000 kroner. Skindet på næsen. Men boligboblens bristen trak tæppet væk og prisen måtte gradvist sættes ned.

”Det var meget frustrerende for mine forældre. De skulle på pension og havde ikke råd til at bo i huset. Der var en stigende indædthed over ikke at kunne komme af med huset. De tog ikke telefonen, når banken ringede, og de forholdt sig ikke til de rykkere, der kom ind af brevsprækken”

Efterhånden som modløsheden og apatien indtrådte, måtte Tina, som er jurist, overtage ansvaret for hussalget og de stadigt flere kreditorer. Hun fik en generel fuldmagt til at håndtere sine forældres økonomi

Tinas forældre bor i dag i en lejet lejlighed og har en gældssanering under behandling.

Hør Tina fortælle om sine erfaringer med teknisk insolvens i klippet herunder:

dec 092011
 

Jan Swyrtz, kendt fra programmet “Luksusfælden”, har gennem 17 år rådgivet gældsplagede danskere.

“Min erfaring med gæld er, at den sætter skel og sår splid i familier”, forklarer Jan Swyrtz, som er ejer og leder af den private gældsrådgivning Økonomicenteret i Aarhus.

Sammen med seks medarbejdere håndterer han økonomien for 2000 gældsplagede danskere. Fælles for kunderne er, at de har opgivet at styre deres egen økonomi og frivilligt har ladet sig sætte under administration af Økonomicenteret. Som kunde i Økonomicenteret får man et mindre beløb (cirka 3000 kroner), som man skal klare sig for. Alt andet håndterer centerets konsulenter.

“Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”

Sentensen fra Matthæus-evangeliet kunne meget vel stå som overskrift for det arbejde, Jan Swyrtz laver.

Jan Swyrtz har siddet overfor et hav af gældsplagede danskere. Og det er ikke småting, han har været ude for.

“Når de kommer til os, er der typisk gået mange års økonomiske spekulationer og frustrationer forud. Alt er maxet ud: realkreditlån med flex og afdragsfrihed, banklån og kreditkortlån. Mange af dem har været igennem overvejelser om skilsmisse og selvmord.”

Hør Jan Swyrtz fortælle om sine erfaringer med det gældsplagede Danmark:

dec 072011
 

Krise. Vi er efterhånden blevet vant til at høre ordet. Ifølge Ole Bjerg har politikerne mistet kontrollen over de finansielle værktøjer, og er overladt til at forsøge at aflæse og tilfredsstille et mere og mere utilregneligt finansmarked. På den anden side er helt almindelige mennesker i kraft en stigende finansialisering blevet forbrugere af avancerede finansielle produkter.

dec 072011
 
IMG_3255-4

Opfordringen kommer fra sociologen Ole Bjerg fra CBS. I en kronik i Information talte han for en reformulering af den klassiske marxistiske opdeling mellem arbejdere og arbejdsgivere. I dag foregår udbytning mellem skyldnere og kreditorer, lød tesen. Og skyldnernes bedste magtvåben er kollektivt at nægte at afdrage. Citat fra artiklen:

“…hvis betydelige dele af under- og middelklassen i USA, Europa og andre steder i verden omsider fik nok af at sidde og vente på, at de hver for sig gik fallit og i stedet bestemte sig for kollektivt at holde op med at betale af på deres gæld, ville det være svært for selv den mest kyniske hedgefund manager at ignorere.

Pludselig ville det være folket og ikke de finansielle markeder, der bestemte værdien af pengene.”

Stanvsbundet.dk tog straks til CBS for at høre, hvad manden dog tænkte på:

Hvad mener du? Er kollektiv gældsnægtelse en mulighed?

dec 052011
 

For nogle er den tekniske insolvens i millionklassen. Det har også været tilfældet for tidligere Aqua-manager Søren Espensen Broberg Johansen, inden han gik konkurs i januar 2011. Hans hus er på tvangsauktion i fogedretten i Aarhus tirsdag d. 6. december.

Stavnsbundet.dk var med, da der forud for tvangsauktionen, var fremvisning af huset. Huset står som et katalog over friværdisfestens ubegrænsede, vulgære og trivielle fantasier: Glaserede teglsten øverst, nederst ”velværeafdeling” med dobbeltspa og sauna på opvarmet gulv af granit og fritlagte loftbjælker, ”Herreværelse” med billard og vinkælder, samtalekøkken med alukøleskab. Stor garage med plads til to biler.

Huset har været ubeboet, siden Søren Espensen Broberg Johansen blev erklæret konkurs. I køleskabet har forrådnelsen bredt sig. I vinkælderen har nogen drukket den sidste vin. Over alt ligger et fint lag støv. Uden for er den dyrt anlagte have groet til.

Søren Espensen Broberg Johansen er tidligere manager for Aqua samt for golfspilleren Søren Kjeldsen. Desuden har han et mislykket eventyr med håndboldklubben SK Aarhus bag sig.

Tirsdag den 6. december er huset på tvangsauktion for anden og sidste gang. Ved den første auktion gik buddet op til 3.740.000 kroner. Der er hæftelser for 13 millioner kroner. De fortæller deres egen historie.

Huset er købt den 27/6 – 2000

Ejerpantebrev 8/9 – 2000:                    516.409,46 kroner

Realkreditpantebrev 26/5 – 2004:    1.791.038,73 kroner

Ejerpantebrev 4/4 – 2007:                  1.823.125,00 kroner

Ejerpantebrev 26/9 – 2008:                2.500.000,00 kroner

Ejerpantebrev 26/9 – 2008:                1.000.000,00 kroner

Ejerpantebrev 27/10 – 2009:             2.000.000,00 kroner

Udlæg tinglyst 3/12 – 2009:                3.277.523,00 kroner

Udlæg tinglyst 20/10 – 2010:                   30.659,00 kroner

Udlæg tinglyst 8/12 – 2010:                     81.474,00 kroner

I alt:                                                           13.020.229,19 kroner

Se salgsopstillingen her: Salgsopstiling: Rosenvangs Allé 5

nov 232011
 

Med nogle få vestlige undtagelser, er boligprisernes udvikling i perioden 2007-2011 en forfaldshistorie. Den gennemsnitlige kvadratmeter blev i 2011 handlet 14,7 procent billigere end i 2007. Fra 13.705 kroner pr. kvadratmeter i 2007 til 11.689 kroner i 2011.

Halsnæs Kommune er topscorer med et fald på 47 procent, skarpt efterfulgt af Odsherred Kommune med 44 procent og Lejre og Faxe Kommuner, begge med 37 procent.

I den anden ende af skalaen finder man Lemvig, hvor salgspriserne i perioden er steget med 20 procent. Også en håndfuld andre kommuner i det vest- og sønderjyske har oplevet en positiv udvikling siden 2007.

Kortet gælder kun for parcel- og rækkehuse.

Klik på din kommune for at se faldet:

Grøn: her er boligpriserne steget
Gul: her er boligpriserne faldet
Rød: her er boligpriserne faldet kraftigt

Læs også artiklen: I Lemvig stiger boligpriserne

Der mangler data fra Frederiksberg, Fanø og Læsø Kommuner.

nov 072011
 

Svaret afhænger af, hvilken type bolig man vil sælge. Priserne på ejerlejligheder toppede i andet kvartal 2006. Dengang, for lidt over fem år siden, blev en gennemsnitlig ejerlejlighed solgt for 23.586 kroner pr. kvadratmeter. Siden da er prisen faldet til 18.534 kroner i andet kvartal 2011. Dermed er handelspriserne faldet med 21,4 procent.

For parcel-/rækkehus toppede priserne et år efter i andet kvartal 2007. Da blev en gennemsnitlig kvadratmeter solgt for 13.705 kroner. Seneste tal fra andet kvartal 2011 lyder på 11.689 kroner. Et fald på 14,7 procent.

Prisen på et fritidshus toppede senest af de tre i tredje kvartal 2007. Dengang blev en kvadratmeter handlet til 18.475 kroner. Nyeste tal siger 15.534 kroner. Et fald på 15,9 procent.

Tallene er hentet fra Realkreditrådets database