Afstemninger

 

Er du teknisk insolvent? Hvor meget? Og hvem – om nogen – bebrejder du for din situation?

Svar på spørgsmålene og se, hvor du ligger sammenlignet med Stavnsbundet.dks andre læsere.

  16 Responses to “Afstemninger”

  1. Finanssektoren krævede og fik alt for vide rammer af politikerne for at sikre deres eget vækst scenarie

  2. Jeg er træt af at der altid er fokus på folk der taber penge. Det er så synd for dem der bærer sig dumt ad, synes moralen at være.

    Der er aldrig fokus på folk, der bærer sig fornuftigt ad.Som lader være med at tro på at huspriserne stiger altid, som er bevidste om at der kommer dårligere tider og som derfor betaler sine lån ud og sparer op til dårligere tider.

    Jeg har naturligvis medfølelse med folk, der må gå fra hus og hjem. Men man må altså lære at tage ansvar for sine handlinger. Det er ikke bankerne der har ansvaret for at man sætter sin underskrift.

    Bo dog i en campingvogn eller noget lignende. Find en 2-værelsers. Find en lejlighed og få boligsikring, ligesom stakkels fattig-Carina.. Der er ingen der dør af sult.

    • Jeg er helt enig – rart at høre!

    • Jeg synes ikke helt jeg er enig. i 2006 var vi forholdsvis nyuddannede fra Aalborg og havde fået arbejde i Århus. På det tidspunkt var der ikke noget boliger der hang på træerne. Der var års ventetider på lejeboliger og almindelige parselhuse lå i priser på 3 milioner. Det var tydeligt nok for mig at priserne var for høje men hvornår ville de begynde at falde og hvor hurtigt. hvor lang tid skal man vente og hvordan skal man overhovedet få noget at bo i imens? Og som ung kan man jo heller ikke vente evigt.
      Så vi havde valget mellem disse muligheder:

      1) købe en meget for dyr bolig i Århus og dermed have nemmere ved at finde arbejde og mindre pendlingstid men være ekstremt eksponeret over for arbejdsløshed og evigt forgældning
      2) købe et hus 1 times transporttid fra Århus til meget mere fornuftigt priser, men så have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen tidsmæssigt.
      3) finde en lejelejlighed der var alt alt for dyr i måneden og sætte ens liv på standby indtil boligpriserne begynde at falde nok, som jo stadig ikke er sket – og vi var egentlig også trætte af at bo til leje.

      4) det overvejede vi ikke, men man kunne også købe et meget lille billigere hus eller lejlighed som ikke passer til børn og som man så er tvunget til at blive i nu.

      Min pointe er at havde vi på det tidspunkt reelt et godt valg? Det er for nemt at bebrejte dem der har købt husene for dyrt, men hvad kunne de lige ellers gøre når de skulle have noget at bo i. Når man er færdiguddannet og har fået et ok betalt arbejde, så forventer man ikke at man skal bo som hvis man var kontanthjælpsmodtager. Hvorfor så have taget en uddannelse? Den sociale kontrakt siger at hvis jeg tager en uddannelse og har et arbejde, så får jeg et bedre liv end een på kontanthjælp.
      Vi kan jo ikke spå om fremtiden. ja huspriserne skal falde, men hvornår gør de det? Grækenland er ved at gå fallit, men hvornår gør de det? Det ved vi jo ikke og vi skal jo også have vores liv til at gå indtil da.

      Vi valge så mulighed nr 2 – hus vi realistisk kunne betale men svært ved at få arbejde der kan kombineres med et hentning af børn i institutioner.

      • Med respekt for jeres situation synes jeg det er naivt at forvente at man som nyuddannet med det samme kan erhverve sig et hjem, med plads til børn og familie tæt på de danske storbyer. Rigtig mange – hvis ikke de fleste højt uddannede danskere starter i mindre og er villige til at gå på kompromis indtil man har fået styr på sin nye karriere. Det er ikke en menneskeret at bo tæt på det hele, men sundt at have noget at stile efter.

        Og det er værd at huske at insolvensen reelt først bliver aktuelt hvis man er nødt til at forlade boligmarkedet. Såfremt man ønsker at sælge for at købe noget nyt skal man jo lige tænke over at det nye er faldet tilsvarende i værdi.

        • Jeg synes egentlig det er rimeligt nok at give folk mulighed for at bo i nærheden af deres arbejde. Som højtuddannet er det tit pinedød storbyerne fordi det er der arbejdet er. Derfor er det jo i alles interesse at vi kan få en bolig der.
          Hvis man har mulighed for at bo i en lejebolig noget tid efter man er færdiguddannet for at spare nogle penge op, er det fornuftigt – hvilket vi også gjorde. Men i forhold til ikke uddannede folk der kan købe huse i udkants danmark og starte familie når de er 22, hvorfor skal vi som højtuddannede så først udskyde vores liv til vi er 25 pga uddannelse, og derefter 5 år for at vi har sparet nok op til at købe et hus?

      • Hej Jeanette, til lykke med jeres valg. Jeg tror I på lang sigt vil blive rigtigt glade for det.
        Problemets kerne er vel, at samfundet har tilladt at så mange arbejdspladser er koncentreret i nogle få store byer. Men byerne er alligevel ikke store nok til at rumme al den arbejdskraft der skal bruges, hvorfor nogle – som du – må flytte lidt længere væk. Det strukturelle problem vil det sikkert tage mega-lang tid at løse, hvis nogen overhovedet er interesseret i at løse det.

        Du skriver til allersidst: ” … svært ved at få arbejde der kan kombineres med et hentning af børn i institutioner.” Og det er måske i virkeligheden dit største problem(?)

        Det er et problem som du har nu, og som også eksisterede da jeg var ung for 35 år siden.
        Tilsynedeladende tror staten/kommunen stadig at forældre med behov for børnepasning er industriarbejdere med en arbejdstids der hedder 7 – 15.30.

        Min arbejdstid har altid været 8.30 – 16.30, og din er sikkert noget lignende.

        Tænk hvis vi kunne få flyttet på daginstitutioners åbningtid, eller få nedbrudt nogle grænser så børn kunne passes tæt på forældrenes arbejdsplads. Det burde være ret enkelt.

        Held og lykke til dig – og trøst dig om få år skal dine børn i skole og SFO. Og du sidder med en god økonomi – også til glæde for dine børn.

      • Jeanette: Nu er Århus også specielt rædselsfuld, fordi der ikke er ret meget almen nyttigt boligbyggeri. Det forklarer så lidt af den klemhærke Du er i.

        Det næste er, at det hele er meget værre i København – dels er det større, dels har der om noget sted været en boligboble dér.

        Den underliggende problem er at vi må anslå at 1/4 million boligejere er teknisk insolvente. Det er ikke et problem, der sådan lige kan løses.
        Hvis man sender folk på tvang efterhånden som de ikke kan betale bank og kridte – tja, hvem skal så købe på tvangsauktionen?
        Kridterne KAN ikke – de er stoppet til gællerne med spekulationsbyggeri.

        • Thomas: Jeg er nu også ret glad for jeg ikke bor i København, men det hjælper jo ikke rigtigt folk det bliver nød til at bo i København.

          Den underliggende problem: Det jeg har forsøgt at beskrive tidligere var de problemer jeg synes der var i 2006 inden krisen. Jeg ser lidt anderledes på tingene idag. Jeg tror det underliggende problem fremadrettet er eksponentiel vækst rammer grænsen for hvad vi har af ressourcer kombineret med et “penge er gæld” finanssystem = Dømt til at gå galt. Som du selv siger, der er mæsten ingen der kan klare at servisere mere gæld så hvad er lige løsningen herfra? Omvendt hvis der ikke er nogen til at købe husene på tvangsauktion og det virkelig bliver 1/4 eller mere der går den vej, så er det jo i alles interesse at husende ikke står tomme, så folk kan måske bare blive boende selvom de ikke ejer husene længere.

  3. Kunne dette site eksistere i de fede tider, hvor mange købte bolig i håb om en gevinst? Hvis prisene ikke var faldet, ville sitet så hedde solvent.dk og være fyldt med historier om friværdi og forbrug? Er formålet med sitet at skabe medlidenhed, eller at få politisk hjælp? Jeg har selv været insolvent under kartoffelkuren, og måtte acceptere et tab på kr.120,000 – jeg købte da priserne var oppe, ligesom flertallet af de insolvente i dag. Lessons learnt var,at når noget er for godt til at blive ved, bliver det ikke ved. Næppe en trøst for dem som sidder i saksen, men måske de kommende huskøbere, banker og kreditforeningen vil være mere forsigtige. På den anden side, hvornår har nogen lært noget som helst af historien. Godt nytår til alle, in- eller solvente.

    • 120.000kr det er jo små penge i forhold til de sum penge som kæmpe med nu (jeg tror roligt du kan sætte en faktor 10 på de 120.000kr)

      Faktisk så er det helt iorden der sættes fokus på disse her problematikker. Det har været for let at låne penge lidt som i USA hvor de har samme problemer. Derfor uden så er det kun toppe af isbjerget man kan se nu. Bare vendt tvangsauktionerne vil eksplodere.

    • Meget enig med Sven. Jeg syntes selvfølelig at det er synd for de folk der er i klemme.. men boblen indeholder stadigvæk “luft”, hvis man som gennemsnits borger skal have råd til at købe en gennemsnits bolig skal priserne meget længere ned eller lønnen op…

  4. Der er flere, der stiller spørgsmålstegn ved sidens formål. Da det er mig, der står bag, vil jeg prøve at gøre det klart.

    Siden har tre formål:

    1/ At give bud på hvordan det er nået dertil, at flere og flere danskere bliver fanget i deres bolig.

    2/ At beskrive hvordan det opleves at være teknisk insolvent.

    3/ At give bud på hvordan situationen vil udvikle sig.

    Fortid, nutid, fremtid. Årsag, konsekvens, løsning.

    Mvh
    Martin Krabbe

    • 1/
      Man undlod fra politisk hold at sætte en bremse i en prisudviklingen som ejendomsmæglere, banker og kreditforeninger tjente stort på. Faktisk pustede man til den med fastfrysing af skatter og attraktive lån. Om denne politiske uansvarlighed var bevist kortsigtet eller håbløs naiv, svare Anders Fogh vel på ved at sige at de økonomer der advarede mod en overophedning, blot var nogle lyseslukkere og man havde brug for nogle nye økonomiske teorier…. Desværre tog han fejl og desværre forlod han jobbet før han skulle stå på mål for sin politik..

  5. Det er altså svært at have ondt af boligejere, som i boom-årene belånte deres stigende friværdier og købte nye køkkener, badeværelser, fladskærme, biler og ferierejser for pengene. Mange forstandige folk advarede boligejerne mod at belåne deres boliger, med de ville ikke lytte! Så nu må de i stedet føle! Og det kommer de til, for boligpriserne vil fortsætte med at falde i takt med at Danmarks økonomi og arbejdsmarked kollapser under vægten af den gigantiske offentlige sektor og de utallige overførselsindkomstmodtagere. Det eneste der er at gøre, er, at tage tabet og se at komme videre – .d.v.s. køb eller lej mindre/billigere boliger. Sæt tæring efter næring og betal af på gælden! Festen er forbi, og nu vælter de barske realiteter ned over danskerne hoveder.

    • Nu er der jo stor forskel på om man har optaget lån i friværdien til forbrug og boligforbedringer blot for investeringens skyld, eller om man som førstegangs køber fra 2005-2006 og frem har købt en bolig dyrt, pga. indførelsen af afdragsfrielån (oven på flexlån) og et populistisk skattestop. Det éne er grådighed, det andet er generationstyveri! De unge der købte bolig på toppen i dag, blev aldrig inviteret til festen, men fik blot lov til at rydde op!!!

Leave a Reply to Gitte Cancel reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>