jan 252012
 

Helt almindelige danskere kommer i klemme i forhold til deres bank, og det kan være en særdeles traumatisk oplevelse. En af dem, der balancerer på kanten af en tvangsauktion, er 47-årige Gitte, som bor alene med to teenage-sønner i et hus i en forstad til Aarhus. For fem år siden var alt fint, men pludselig gik det hurtigt ned ad bakke. Det følgende er en transskription af en ansigt-til-ansigt samtale i december 2011.

”Min mand drev et rimeligt succesfuldt et enkeltmands-firma – der var jo fuld gang i byggebranchen. Jeg ved ikke præcist, hvornår filmen knækkede, men da en af hans ansatte blev gravid, mistede han i hvert fald mange penge. Til sidst sad han alene på et kæmpe kontor. Og banken der havde været så large – sindssygt large – da de pludselig kan mærke, at han ikke tjente så mange penge, så ville de inddrage mig og have pant i huset.

Jeg følte mig helt kriminaliseret, når vi var i banken. De talte så hårdt til min mand. Det var måske på sin plads, at han fik at vide, hvor skabet stod, men de gjorde det ikke på en særlig pæn måde, og jeg blev hvirvlet ind i det også. Som om jeg var medskyldig i det overforbrug. Jeg følte mig så fornedret og ydmyget – som om jeg var blevet voldtaget.

Jeg kan godt finde ud af at være fattig. Der havde min eks-mand en helt anden indstilling. Han havde liebhaver-hobbies; sejlbåd og væddeløbshest. Så længe han havde råd til det, var det fint nok, men han blev ved med det, selv da han ikke havde råd til det. Jeg tror, det kom imellem os – det at have forskellige forhold til gæld.

Banken tog pant i min mands andel af huset, og senere vil de også have dækning i min andel af huset. Det nægtede jeg. Min mand kom så hjem til mig med den besked, at han skulle hilse fra banken og sige, at jeg skulle tænke mig godt om, om jeg ville komme ind og skrive under, eller om jeg kunne tænke mig at bo sammen med en rocker. For det var typisk sådan nogen, der købte halvdele af huse.

Den dag besluttede jeg mig til, at jeg aldrig vil sætte mine ben i en bank igen. Jeg var helt færdig og havde slet ikke kræfter til at gøre noget som helst. Jeg følte mig så fornedret, og samtidig var jeg sur på min mand, fordi jeg syntes, han blev ved med at bruge penge.

Så fik min eks-mand en depression. Så tjener han slet ikke noget. På et tidspunkt ryger han på sygehuset og får diagnosen akut stress. I en lang periode derefter kan han ikke andet end at ligge i sengen.

Fogeden begynder at komme. Pludselig står han uden for døren hver anden dag med stævninger i favnen. En del af det foregår i løbet af dagen, mens jeg er på arbejde, og min mand involverer mig ikke i det, og et eller andet sted har jeg måske heller ikke haft lyst til at høre om det.

Det er nok en af de største fejl, jeg har begået i det her forløb – at jeg ikke prøvede at rumme det på daværende tidspunkt. Jeg har følt mig magtesløs. Min mand havde en del penge til gode ude i byen, som han gjorde sig forhåbninger om at få. Men det gjorde han ikke. For en måned siden skred han så. Han har opført sig som et jaget stykke vildt. Det har han jo sådan set også været. Han er flyttet sammen med en ung kvinde med fire yngre børn. Faktisk har det lettet meget.

Allerede dagen efter at huset var kommet på tvangsauktioner.dk, var der folk, der rendte rundt ude i haven. Det gjorde fogeden også, når jeg ikke åbnede døren. Han gik ind gennem køkkenet nogle gange. Engang mødte jeg ham ved kassen nede i Kvickly. Han stod bag mig. Jeg kunne mærke hans øjne i nakken. ”Står han nu og kigger ned i min indkøbskurv…”

Jeg føler, at jeg har været gennem helvede. Eller som at være med i en film. Min mand kastede sig over sin hest, og var konsekvent væk i det tidsrum, hvor fogeden bankede på. Til sidst magtede jeg ikke længere at åbne døren. Mit hjerte hamrede. Og jeg sagde til mine børn, at de ikke skal åbne døren. ”Det er nogen, der skal snakke med far,” sagde jeg til dem. Man bliver et nervevrag i sit eget hus. Jeg har følt mig som en flygtning. Jeg har ikke haft lyst til at være her.

En morgen jeg kom ud, havde politiet været og tage pladerne, fordi han ikke havde betalt vægtafgift.

Det er en social deroute.

Nu hvor han ikke er her længere, har jeg været oppe og kigge i hans kontor. Der ligger en hel hylde med uåbnede rudekuverter. Og nogle af dem står der mit navn på. Jeg har også fået rykkere, men jeg har aldrig set dem.

Drengene ved ikke noget. De har fået at vide, at huset skal sælges. Ikke at det skal på tvangsauktion. De er meget forvirrede. Den store har ikke lyst til at være sammen med sin far. Jeg får ikke børnepenge, fordi han ikke vil flytte adressen. Så jeg har været nede og bede kommunen om at flytte den, men der sker ikke noget. Han lover, at der vil komme penge, men jeg ser ikke noget. Børnene ved godt, at jeg er på røven, jeg er stolt over, hvordan de har tacklet det. Giver jeg den yngste en tyver, går han ned og sætter den i banken.

Jeg er begyndt at gå til psykolog. Hun siger til mig, at det ikke handler om min mand. Det handler om, at der er en trussel mod mine basale behov. Jeg ved ikke, om jeg har tag over hovedet om en måned, eller om jeg kan sætte mad på bordet om fjorten dage. Når man er truet på det felt, så er man bare ikke i stand til at tænke på, om det nu er smart at tage flexlån.

Jeg har fået så mange tæsk af bankerne og haft så mange ydmygende oplevelser, at jeg nærmest har udviklet en fobi for banker. Jeg har mistet tilliden til, at de varetager mine interesser. De varetager KUN deres egne interesser. Man skal aldrig nogensinde bilde sig selv ind, at en bank er til for en selv, for det er den ikke…Det kan du godt sætte en stor, tyk streg under.

Huset som Gitte bor i, var i december berammet til tvangsauktion, men dagen før auktionen lykkedes det at få kradset pengene ind og få udsat auktionen.

Hvad med næste termin?

”…I don’t know…”

Kan du klare den selv?

”Nej, det kan jeg ikke. Jeg går ud fra, at der kommer nogle penge fra min eks, men jeg ved det ikke…”

Gitte er et fiktivt navn. Det rigtige navn er redaktionen bekendt.

Gitte har været gennem tre banker på ganske kort tid: Først Morsø Sparekasse, som i 2010 blev erklæret det farligste pengeinstitut at have sine penge i. Kort efter den titel fusionerede Morsø Sparekasse med Morsø Bank og blev til Fjordbank Mors, som i juni 2011 måtte meddele Finanstilsynet, at man ikke havde de penge, der skulle til for at have lov at bedrive bankdrift. Banken blev derefter overtaget af det statslige skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet, som 30. september 2011 videresolgte størstedelen af kunderne til Jyske Bank.

Fakta: Antallet af tvangsauktioner er stigende. Siden 2006 er tallet femdoblet frem til december måned 2011, hvor der var 468 tvangsauktioner. Det er det største tal siden 1994.

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>