nov 232011
 

Tro det, eller lad vær’. I Lemvig Kommune er boligpriserne steget med 20 procent siden ”boligmarkedet toppede” i 2007. Det viser Realkreditrådets opgørelse over realiserede handelspriser.

Priserne er steget fra 5032 kroner pr. solgt kvadratmeter i 2007 til 6037 kroner i 2011. En stigning på 20 procent.

I Lemvig tror ejendomsmæglerne ikke helt på Realkreditrådets statistik. ”Jeg kan ikke genkende de tal,” forklarer ejendomsmægler Marian Kristensen fra EDC Lemvig. ”Det er rigtigt, at vi ikke har haft samme grad af boble, som det øvrige Danmark, og at priserne derfor ikke falder så meget, men det er altså mit indtryk, at de er faldet.”

I Lemvig Kommune er boligpriserne steget med 20 procent siden 2007. Her er det Thyborøn.

Også Jesper Andersen fra Danbolig Lemvig er skeptisk. ”Man skal altid tage statistik med et gran salt. Generelt set er det mit indtryk, at vi har oplevet tilbagegang. Det er muligt, at tallene er rigtige, men vi har heller ikke oplevet de voldsomme stigninger, som der har været andre steder i landet.”

Også andre vest- nord- og sønderjyske kommuner har oplevet stigninger.

Se Danmarkskortet over fald og stigninger i boligpriser her: Se hvor meget boligpriserne er steget i din kommune

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>